![]() |
|||||||
![]() |
|||||||
Sidste nyt
Der er endnu ikke planlagt nogen valfart i 2013. I 2012 fandt valfarten sted fra onsdag 5. september til onsdag 12. september! Der var 87 deltagere.
Hvor ligger Lourdes?Hvor ligger Lourdes i Frankrig - HER |
Velkommen til hjemmesiden om Lourdes
Lourdes - en by ved foden af Pyrenæerne, er en af den katolske kirkes største valfartssteder med omkring 6 millioner pilgrimme hvert år. Det var i Massabielle-grotten, at Bernadette Soubirous i 1858 modtog åbenbaringer af Jomfru Maria. Over grotten opførtes i 1876 en kirke og under denne endnu en kirke kaldet Rosenkrans-basilikaen (billedet til højre). I hundredeåret for Bernadettes åbenbaringer indviedes et andet sted i området en underjordisk moderne basilika med plads til 25.000 pilgrimme. Denne hjemmeside vil informere om valfartsstedet Lourdes, dets historie og Den Nordiske valfart til Lourdes.
Gejstlige ledere i 2012 var: Biskop Teemu Sippo fra Helsinki, valfartspræst Herbert Krawczyk s.j., Fader Björn Göransson (Sverige) og P. Paul Marx o.m.i. I 2013 er årets tema: "LOURDES, en dør til troen"
Bernadettes møde med Jomfru MariaTorsdag den 11. februar 1858: Mødet Bernadette, Toinette (lillesøster) og hendes veninde Jeanne Abadie også kaldet Baloum går til Massabielle for at samle brænde. Bernadette ser en "hvidklædt Dame". Hun holder rosenkransen i hænderne og har et blåt bælte om sin hvide klædning. Øjnene er blå og hun smiler. Bernadette er forbløffet. Hun får den tanke at bede. På vejen tilbage betror Bernadette sig til sin søster, som selv ikke har set noget. Denne siger det til moderen, som derpå forbyder dem at gå til grotten. Søndag den 14. februar 1858: Vievand Efter indtrængende bøn af en halv snes af Bernadettes skoleveninder, tillod moderen Bernadette at følge med dem til grotten. Bernadette havde en lille flaske med vievand med. Pigebørnene havde indbyrdes aftalt, at i tilfælde at Damen viste sig, skulle Bernadette stænke vievand i retning af nichen og udtale følgende ord: "Hvis De er af Gud, Madame, så træd frem og hvis De er af djævelen, så forføj Dem bort". Efter den første dekade af rosenkransen viste Damen sig for Bernadette og denne gjorde som det var pålagt hende. Damen smilede til hende og trådte ud af nichens oval. Efter endt rosenkransbøn forsvandt visionen.
|
||||||
Den Nordiske valfart til Lourdes |
|||||||